Vælg en god bluetooth DAB-radio

Når du skal købe en DAB-radio, er det altid værd at overveje, hvilke funktioner der følger med. De fleste radioer i dag understøtter både bluetooth og signaler til høretelefoner, og derfor skal du overveje en radio, der passer lige præcis til dine radiobehov. 

En radio er ikke som i gamle dage. I dag kan den alt muligt, som man i 90’erne kun kunne drømme om. Når du køber en DAB-radio, så skal du derfor overveje, hvordan du får dine radiobehov opfyldt på bedst mulig vis. En DAB-radio med bluetooth tilbyder dig, at du kan koble din telefon til radioen for at afspille lige præcis den musik, du har lyst til gennem din radio. 

En DAB-radio med fordele

En radio med DAB-signal giver dig masser af fordele som en solid, gammel radio bare ikke kan følge med på. Med en DAB radio er signalet altid optimalt, du skal ikke skrue efter den rette frekvens, og du risikerer ikke at signalet svigter på samme måde som en FM-radio. Til gengæld får du masser af mulighed for selv at styre, hvad du vil have i din radio.

En DAB-radio med bluetooth giver dig mulighed for at bruge radioen som en afspiller. Du kan koble din telefon til din radio og derigennem afspille musik. Helt trådløst. Så slipper du for at trække ledninger frem og tilbage mellem din telefon og højtalere. Med bluetooth skal du bare synkronisere signalet og pludselig har du din telefon i din radio.

Radio på en ny måde

Selvom DAB-radio efterhånden har været på markedet i mange år, så er det ikke alle, der ved, hvad den rent faktisk kan. Det trådløse bluetooth er bare én af mange funktioner. Du kan også finde høretelefoner til din DAB-radio, så du kan tage radioen med ud i haven. Så kan du lytte til søndagsfodbold, mens du slår græsset grønt til sommeren.

Du kan også falde i søvn og vågne til din DAB-radio. Hvis du har problemer med stilhed om natten, så kan du koble telefonen til din DAB-radio med bluetooth og lytte til dine yndlings-podcasts i sengen, inden du falder i søvn. Når du vågner om morgenen, så kan din radio nu også vække dig med en blid alarmfunktion. Smid dit gamle vækkeur bort og få den bedste start på dagen med DAB-radio. 

Både når det gælder bluetooth og høretelefoner, så har DAB-radioen ofte et signal, der rækker til 100 meter. Så kan du have telefonen på dig, imens du gør rent i hele huset, uden det går ud over signalets kvalitet. Når du vælger DAB-radio er det derfor vigtigt, at du finder den, der opfylder lige præcis dine ønsker og behov. Der findes en DAB-radio til alle. 

 

Skriv en kommentar